I 1686 ankommer den unge Anne Sørensdatter til Københavns Slot sammen med den adelige Jørgen Arenfeldt. Hun som mistænkt heks, han som heksejæger. Annes mor er allerede blevet brændt som heks, og Anne selv er kun i live, fordi hun har udpeget andre hekse og har fortalt den adelige Jørgen malende historier om, hvad heksene foretager sig. Men Højesteret griber ind, for hvem af dem har egentlig brudt loven? 

Hør historien om Anne Sørensdatter, fortalt af Maria Østerby Elleby, der er ph.d. i trolddomshistorie og forfatter til ’Hekseri – den store bog om magi’.  
Præsenteret i samarbejde med podcasten Obscuritas. 

Jurten 
Palægården, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 10.30-14.00

‘Heksen’ fra 1922 af Benjamin Christensen er både dokumentarisk og teatralsk, hvor virkelige hændelser blandes med skræmmende scener af tortur, dæmoner og ritualer. Dens ekspressionistiske billedsprog, især Christensens skildring af Djævelen selv, har gjort filmen til en kultklassiker. Samtidig giver den et skarpt blik på, hvordan frygt og misforståelser kan føre til massehysteri og uretfærdighed. Med sin originale brug af special effects og mørk humor er ‘Heksen’ en tidlig perle i filmhistorien og et fascinerende indblik i menneskets fascination af det okkulte. Nu får du mulighed for at se ‘’Heksen’’ i Nationalmuseets biograf.

Biografen, Nationalmuseet
10. november
Kl. 10.30-12.00

Heks, vølve eller klog kone; alle tre begreber introducerer os til figurer, der mere eller mindre står uden for det etablerede samfund og som muligvis også kan tilbyde særlige indsigter i kraft af deres outsider-position. Inden for den kristne tradition findes der imidlertid en række mystikere, der med udgangspunkt i deres tro har udfordret både konventionel viden og deres omgivelser. Igennem nedslag blandt middelalderens kvindelige mystikere, introducerer Martin W. Jürgensen os i dette foredrag for skikkelser, der har sat deres omgivelser på prøve og efterladt samtiden med spørgsmålet: var det indsigt eller galskab, profeti eller sygdom? 

Martin W. Jürgensen er forsker og redaktør ved Nationalmuseet i kristendommens kulturhistorie.

Festsalen, Nationalmuseet
10. november
Kl. 11.00-11.45  

Maria Lisette Jacobsen, der også går under navnet ’Hyldemor’, er oprindelig arkæolog, men lever i dag af at formidle og undervise i urtemedicin og nordisk naturspiritualitet. Med en blanding af historisk indsigt og personlig passion, fortæller hun levende om planternes helbredende kraft og spørger i dette oplæg: Hvor meget ved vi egentlig om vølvens magiske urter og hvordan de blev anvendt i vikingetiden? Hvad er myte og spekulativ fortælling – og hvad kan vi bruge urterne til i dag? 

Lokation:
Tidspunkt: Maria Lisette Jacobsen, der også går under navnet ’Hyldemor’, er oprindelig arkæolog, men lever i dag af at formidle og undervise i urtemedicin og nordisk naturspiritualitet. Med en blanding af historisk indsigt og personlig passion, fortæller hun levende om planternes helbredende kraft og spørger i dette oplæg: Hvor meget ved vi egentlig om vølvens magiske urter og hvordan de blev anvendt i vikingetiden? Hvad er myte og spekulativ fortælling – og hvad kan vi bruge urterne til i dag? 

Jurten 
Palægården, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 11.00-11.30 

Mød de moderne hekse og hør deres refleksioner om heksegerningen. Hvorfor bliver man heks i dag? Og kan alle kalde sig heks? Samtalen modereres af museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen 

Stella Nielsen er heks i en lille landsby på Sjælland. Hun udfører magiske ritualer, dyrker Moder Jord, og er en del af en hekserude - et såkaldt coven. 

Linelu Falk er byheks fra København og arbejder med heksehåndværket så det kan integreres med et byliv i en intens verden. Hun arbejder særligt med orakelcirkler, tarotkort, kanalisering og så har hun haft en hekseskole for børn og unge i Københavns Kommune.  

Ida Skibsted Cramer underviser i Heksekreds på Krogerup Højskole. Et hybridfag i skæringspunktet mellem historie, kønsteori, økokritik, litteratur, kunst, populærkultur, performance, myter og folketro. Faget sætter særligt fokus på heksen som modstandsfigur i protestbevægelser gennem tiden og på heksens genkomst i samtidskunsten.

Christian 4.s Bryghus
10. november
Kl. 11.00-11.45 

Ta’ med museumsinspektør Mette Boritz på rundvisning i Nationalmuseets helt nye udstilling om magiske amuletter.

Forhallen, Nationalmuseet 
10. november 
Kl. 11.00-11.30 

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

Følg med på en rejse tilbage i tiden til Christian 4.s tid – og ned under jorden til ruinerne af hans slot, Københavns Slot og fangetårnet Blåtårn. Her kommer vi helt tæt på Maren Splids, Christenze Kruckow og Maren Ringsbjerg, som alle har det til fælles, at Christian 4. personligt involverede sig i deres sager og fik dem hentet til sit slot i København. Hvem var de anklagede? Hvad var det for en trolddom, de var anklaget for at bedrive? Og hvorfor fik kongen dem bragt til sit slot, når han var så bange for dem?

Ruinerne under Christiansborg Slot 
10. november
Kl. 11.30-12.30 & 13.30-14.30

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

I ’Vølvens Spådom’ varsler vølven jordens undergang ved Ragnarok. Frygten for dommedag har til alle tider påvirket mennesker. Uhyggelige naturfænomener, voldsomt vejr og uorden i naturens balance. Det kunne lyde som nutidens nyheder om klimaforandringer, men i dette foredrag tager vi et dyk tilbage i middelalderens billedverden.  

Hør Poul Grinder-Hansen, seniorforsker ved Nationalmuseet, fortælle om Sværdborg Kirkes usædvanlige serie af middelalderlige kalkmalerier, der viser de 15 tegn i naturen, der varsler dommedags komme. I Sværdborgs billeder fremviser en fortæller hver af de voldsomme hændelser for en gruppe af tilskuere. Sammen med Poul trænger vi til bunds i, hvad hele den dramatiske fortælling går ud på. 

Biografen, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 12.00-13.00 

En af danmarkshistoriens voldsomme scener udspiller sig den 9. november 1641. Her bliver Maren Spliids brændt som heks på Københavns Slot. Før sin død udpeger hun flere andre som hekse. Fattige Anna Thomasdatter indrømmer: Hun er en heks. Hendes fortællinger om trolddomskundskaber involverer stormfloder, forbandelser og djævlesabbat på kirkegården. 

Hør historien om Anna Thomasdatterfortalt af Maria Østerby Elleby, der er ph.d. i trolddomshistorie og forfatter til ’Hekseri – den store bog om magi’. 
Præsenteret i samarbejde med podcasten Obscuritas.

Jurten 
Palægården, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 12.00-12.30 

Byheksen Linelu inviterer dig ind i en oplyst cirkel af orakelkort. Sæt dig ned ved cirklen, og Linelu vil guide dig igennem ritualet, som hun beskriver som “en initiation af dine egne iboende spirituelle evner”. 

Til denne særlige orakelcirkel bruges der månekort. Hvert orakelkort har en særlig besked skrevet på bagsiden. Det betyder, at når du har mærket efter om du har et spørgsmål eller et tema i dit liv, som du ønsker vejledning til, så er det i følge Linelu din egen “hekse-intuition", der vælger det kort som synes at ville tages op af dig. Det, som den skrevne besked på orakelkortet vækker i dig, er vejledningen. Beskeden er privat og du deler den kun med andre, hvis du ønsker. Herefter lægges kortet tilbage i cirklen og ritualet er ovre.     

Christian 4.s Bryghus
10. november
Kl. 12.00-13.00

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

Hvilke projektioner og forestillinger har vi om en ”rigtig heks”? Og hvad kan den “historiske” heks, såvel som vores forestillinger om heksen, tilbyde os i dag?  
I dette performative foredrag (ud af i alt tre) med Annette Høst ser vi “heksen i øjnene” og hører om de to hekse Johanne Moltisdatter (brændt 1620) og Anmaj Skovfoged (virksom omkring 1900). Høst vil bl.a. demonstrere deres trylleremser og berette om, hvordan trolddomsfaget fortsatte efter bålene.  

Annette Høst har i fire årtier studeret og praktiseret shamanisme og var i 1986 med til at grundlægge ’Scandinavian Center for Shamanic’. 

Christian 4.s Bryghus
10. november
Kl. 12.00-12.45 

Sprogets grænser definerer vores verdens grænser, sagde Wittgenstein. Indenfor magiske traditioner og folkeeventyr får sproget yderligere en kraft, hvis man kender tingenes eller personers sande navn. Som det fx er tilfældet i ’Rumleskaft' af brødrene Grimm, hvor en dronning får lov at beholde sit barn, i det øjeblik hun gætter det sande navn på den mystiske bortfører.   

I denne workshop undersøger vi sammen med forfatter Nanna Goul sprogets magiske potentialer ved at se nærmere på sammenhængen mellem poesi og besværgelser. Vi læser eksempler på både klassiske trylleformler, moderne besværgelser og poesi - og skriver vores egne lyriske besværgelser rettet mod positive manifestationer.  
Begrænset plads. 

Jurten 
Palægården, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 12.30-14.00

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

Oplev teaterdirektør Kasper Holten og museumsdirektør Rane Willerslev diskutere, hvor langt man kan gå ud ad fiktionens og kunstens vej uden at gå på kompromis med fakta.  

Kasper Holten har med scenekunstens og dramaturgiens virkemidler stået for iscenesættelsen af særudstillingen ‘Vølvens varsel’ på Nationalmuseet. Hør ham her fortælle om tilblivelsen af udstillingen og om hans fascination af den nordisk mytologi, når Rane Willerslev bl.a. spørger ham, hvordan kunsten kan berige kulturhistorien. Sammen vil de fortælle om deres overvejelser om udstillingen, om hvordan man giver vølven en stemme og en berettigelse, der er relevant for et moderne publikum, og om et museum gerne må bygge verdener og skabe oplevelser, der ikke altid kan underbygges af videnskaben. 

Festsalen, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 13.00-13.45

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

De sidste kvinder, der blev anklaget og dømt for hekseri, levede omkring århundredeskiftet mellem 1600- og 1700-tallet. Men er det hele sandheden? Langt op i 1900-tallet var mange på Ærø stadig overbeviste om, at hekse levede iblandt dem. En af de mistænkte var Carl William Goldmann. Udadtil virkede han som en almindelig skomager, men Ærøs borgere mistænkte ham for at nedstamme fra en lang slægt af hekse. Oplev denne gribende dokumentar fra 1996, der skildrer, hvordan Carl William Goldmann blev udstødt af samfundet på Ærø. 

Biografen, Nationalmuseet
10. november 
Kl. 13.00-13.30 

Ta’ med museumsinspektør Mette Boritz på rundvisning i Nationalmuseets helt nye udstilling om magiske amuletter.

Forhallen, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 11.00-11.30 & 13.00-13.30 

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

Koret fra Krogerup Højskoles Heksekreds trænger ind i bastionen, fylder dens kalkede rum som en tåge, en svimlende øldamp, en glasklar søndag. Teksten er bøn, protest, længsel, henvendelse, et forsøg på at genfortælle fra historiens kamre, et drama, en brevsamling, en coming of age fra de unge stemmer i historiens randtime.

Oplev selv korværket på stedet - lyttende eller deltagende!  

Christian 4.s Bryghus
10. november  
Kl. 13.00-13.20 

Følg med på en rejse tilbage i tiden til Christian 4.s tid – og ned under jorden til ruinerne af hans slot, Københavns Slot og fangetårnet Blåtårn. Her kommer vi helt tæt på Maren Splids, Christenze Kruckow og Maren Ringsbjerg, som alle har det til fælles, at Christian 4. personligt involverede sig i deres sager og fik dem hentet til sit slot i København. Hvem var de anklagede? Hvad var det for en trolddom, de var anklaget for at bedrive? Og hvorfor fik kongen dem bragt til sit slot, når han var så bange for dem?

Lokation: Ruinerne under Christiansborg Slot 
Tidspunkt: 10.11 
Kl. 11.30-12.30
Kl. 13.30-14.30

Efter krig, klimaødelæggelse og drab, rykker heksene ind! Dommedag var ikke kun i Renæssancen forbundet med hekse og troldfolk. Også i Maren Uthaugs fremtidsroman ’11%’ (2022), er det heksene, der sammen med amazonkvinderne, de lesbiske og præstinderne har overlevet, at mændene har udslettet hinanden og samfundet, som vi kender det. Nu udgør ”hannerne” kun 11% af befolkningen og går ikke længere frit omkring. It’a a woman’s world - og der er balance mellem mennesker og natur. 
Mød prisvindende og bogaktuelle Maren Uthaug til en samtale med manuskriptforfatter Eini Carina Grønvold om hekse, om genfortrylning af naturen og om feminin energi og magi. Eini Carina Grønvold har i mange år beskæftiget sig med bl.a. køn, seksualitet og sexpositivisme, og interesserer sig for menneskets og naturens vilkår i bredere forstand.   
Maren Uthaug udkommer 1. november med efterfølgeren til ’11%’: ’88%’. 

Festsalen, Nationalmuseet
10. november
Kl. 14.00-14.45 

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

Forestillingen om heksen som den grimme og onde, gamle kone har dybe, kulturhistoriske rødder og har overlevet i populærkulturen helt frem til i dag. Ser vi på den nutidige heks, er der imidlertid sket meget i de senere år. Nye forestillinger, der ligefrem vender den gamle arketype på hovedet, er vundet frem. I dette foredrag ser vi nærmere på heksen som figur i det 20. århundrede, og hvordan hun er blevet fremstillet i litteratur og film. Det er en historie, der fører os forbi naturreligion og nudisme til gyserfilm og religion. Martin W. Jürgensen er forsker og redaktør ved Nationalmuseet i kristendommens kulturhistorie. 

Biografen, Nationalmuseet
10. november
Kl. 14.00-14.45 

Ritualist Inger Syverud har over 25 års erfaring inden for naturspiritualitet med særligt fokus på sangmagi. Vølver og sejdmænd brugte stemmen til at fremkalde trance og foretage sjælerejser, så de kunne kommunikere med åndeverdenen. I denne workshop vil Inger Syverud introducere gamle former for sangmagi og vise, hvordan du kan udforske din egen stemme og den kraft, der bor i dig. 

Jurten 
Palægården, Nationalmuseet
10. november
Kl. 14.00-15.00

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

’Vølvens spådom’ (Völuspá) er et af de mest gådefulde digte i norrøn litteratur, og er beretningen om verdens tilblivelse og endeligt. Det er bevaret i tre versioner på håndskrevet pergament fra ca. 1200-tallet, altså nedskrevet på norrønt adskillige århundrede efter den jernalder og vikingetid, hvor digtet i en eller anden form kan have sit udspring. 

Annette Lassen er sagaforsker og oversætter og må nok betegnes som den forsker herhjemme med størst og mest indgående kendskab til oldnordisk litteratur og mytologi – herunder også ’Vølvens spådom’. Oplev hende her sammen med skuespiller Sofie Gråbøl, når de fremfører det gamle eddadigt på henholdsvis norrønt og dansk.

Forinden oplæsningen vil det musikalske projekt Vølve optræde med en kort soloperformance af drømmende og sfæriske melodier i et mytologisk tekstunivers. Vølves debut-ep, ’Enter the Unknown’, udkom i oktober.

Både oplæsningen og minikoncert finder sted i udstillingen ’Vølvens varsel’, hvor Ragnarok og kosmisk sammenbrud udspiller sig under himmelhvælvet. 

I udstillingen ’Vølvens varsel’, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 15.00-15.45

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

Heksen er under forvandling. Den stereotype frastødende, gamle kone med vorter, som vi kender fra eventyrskoven, er i dag transformeret til en ofte yngre, intellektuel, feministisk og samfundskritisk figur. Heksen er måske nok farlig, utæmmet og vild, men i en anden og langt mere politisk betydning end tidligere. Heksen er et talerør for nye ideer, praksisser, der taler magten, konventioner og eksisterende systemer imod. Det er sjældent belejligt, elegant eller kønt – og deri ligger måske tråden til fortidens hekseforfølgelser: Heksen har aldrig været populær, fordi heksen siger ting, man ikke vil høre – og med sin magiske kraft besiddes evnen til at destabilisere det eksisterende samfund og dets værdier.  

I denne talk med kulturhistoriker Kasper Opstrup (KU), forfatter og vølve Andrea Hejlskov ((forfatter til ‘Voluspa’ og ‘Vølve’) samt forfatter Nanna Goul (forfatter til bl.a. romanen ’Heksens alfabet’) italesættes den moderne heksekraft især ud fra et samfundsmæssigt prisme. Opstrup, Hejlskov og Goul diskuterer politiske perspektiver i den magiske aktivisme og i heksen som modstandsfigur med afsæt i moderne hekseroder og kollektive fællesskaber. De taler om, hvordan magiske principper muligvis kan afhjælpe en forståelse og tilgang til klimakrisen og spørger, om den moderne heks grundlæggende mon skal forstås som et udtryk for et paradigmeskifte og en ny politisk tilgang til vores samfunds store udfordringer?  

Nanna Goul modererer samtalen.

Christian 4.s Bryghus
10. november
Kl. 15.00-16.00

Vølvens Spådom har bragt os frem mod Ragnarok, men nu er det på tide at fortælle videre på historierne, så vi mennesker kan udvikles og lære, hvordan vi kan give slip på indre forhindringer og selvblokader. For i følge meditationsguide Fanny Brandt lever Guderne gennem os som arketyper og spejler vores indre psykiske verden.  
Tag del i dette utraditionelle sejdritual, hvor vølven i skikkelse af Fanny Brandt, under indtagelse af hemmelige urter, vil påkalde Guderne og forsøge at spinde skæbnetrådene sammen på ny: Kan striden mellem menneskets gamle og nye natur forsones i gensidig forståelse? 
Før ritualet går i gang vil der være en indføring i de planter og svampe som kan have været brugt af vølver. 
 
Ritualet er udviklet til lejligheden af Fanny Brandt og Morten Brassel Wessell Nielsen. Fanny Brandt er uddannet biolog og arbejder til daglig som meditationsguide og psykedelisk terapeut (tripsitter) for indre rejsende. Hun har det meste af sit voksne liv arbejdet med bevidsthedsudvidende urter og svampe i spirituelle/ceremonielle og terapeutiske rum. Morten B. W. Nielsen har siden 1993 arbejdet med trance og holotropisk åndedræt. 

Jurten 
Palægården, Nationalmuseet 
10. november
Kl. 15.00-16.00

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.

Heksen Stella Nielsen inviterer til et minderitual, hvor vi ærer de kvinder og mænd, der blev dømt til døden som hekse og troldkyndige i 1600-tallet og som måtte lade livet til bålet eller løkken. Vi hører om nogle af de anklagede og inviterer dem til at være med os i cirklen.  
20 personer kan deltage, men man er også velkommen til at kigge på. 

Ruinerne under Christiansborg Slot
10. november
Kl. 15.00-15.30 

Selvstændig reservationsbillet kræves. Læs mere her.